Regler for udførelse af varmt arbejde jf. Sikringsguiden.dk - Forsikring & Pension
Er der udpeget en brandvagt, som holder opsyn med arbejdsstedet under arbejdet og mindst en time efter, at arbejdet er gjort færdigt?
Er brand-, alarm- eller slukningsanlæg tilkoblet efter endt arbejde?
Er brandfarligt materiale flyttet og andet inventar min. 10 m væk fra arbejdsstedet. Er dette ikke muligt, er afdækning så foretaget?
Er evt. revner og huller, f.eks. ved rørgennemføringer og andet brandbart materiale tætnet og beskyttet?
Har virksomheden sikret sig at brandvagt og håndværker kender gældende sikkerhedskrav herunder Brandteknisk Vejledning nr. 10, del 1, del 2 og del 3 fra DBI?
Har virksomheden informeret den udførende part om særlige brandfarlige forhold, bygningskonstruktioner, oplag mv?
Har virksomheden sikret at denne aftaleblanket bliver udfyldt og underskrevet og at en kopi bliver forsvarligt arkiveret?
Har virksomheden undersøget om der er særlige forhold og aftaler gældende, eksempelvis fredet bygning, hvor specifikke forsikringsforhold er gældende?
Er arbejdet udført i henhold til gældende sikkerhedskrav, herunder Brandteknisk Vejledning nr. 10, del 1, del 2 og del 3 fra DBI?
Har den udførende part kontrolleret at brandvagten har klargjort og opsat slukningsudstyret ved arbejdsstedet, som foreskrevet i de brandtekniske vejledninger?
Har den udførende part erklæret over for brandvagten, at arbejdet er færdigt?
Har brandvagten givet tilsagn om at være til stede og holde opsyn fra arbejdets begyndelse og til mindst en time efter at arbejdet er gjort færdigt?
Har brandvagten sat sig ind i gældende sikkerhedskrav herunder Brandteknisk Vejledning nr. 10, del 1, del 2 og del 3 fra DBI?
Har brandvagten kontrolleret at arbejdsstedet er rengjort, og at brandfarligt materiale er flyttet?
Har brandvagten beskyttet inventar og bygningsdele f.eks. ved brug af gnistfang el.lign., således at dette ikke kan blive antændt?
Har brandvagten klargjort og opstillet slukningsudstyret ved arbejdsstedet, som f.eks. slangevindere og/eller egnet håndslukningsmateriel som foreskrevet i de brandtekniske vejledninger?
Har brandvagten sørget for, at man kan slå brandalarm til i nærheden af arbejdsstedet – uden at blive forsinket af de fysiske omgivelser?